Europæiske Rejseforsikring - En del af ERV

Er det nødvendigt med en rejseforsikring, når jeg har det gule sundhedskort?

Den offentlige rejsesygesikring/det gule sundhedskort dækker dækker kun i det geografiske Europa og primært udgifter til læge og lægeordineret medicin i forbindelse med akut sygdom eller tilskadekomst på rejsen.

Med en rejseforsikring fra Europæiske har du mulighed for at få dækning i hele verdenen og dækket udgifter i forbindelse med hjemtransport, sygeledsagelse og tilkaldelse samt kompensation for de dage du evt. skulle være syg på ferien, eller hvis din bagage kommer for sent frem til dit rejsemål m.m.

Hvad er dækket af min indboforsikring?

Der findes mange forskellige former for indboforsikringer, og de dækker ikke alle det samme. Kontakt eventuelt dit indboforsikringsselskab, som kan oplyse dig om den præcise dækning.

Europæiske tilbyder en række ting, som ikke er dækket af en indboforsikring. Eksempelvis er der på Europæiskes rejseforsikringer ingen beløbsgrænse på dækningerne Sygdom og Hjemtransport.

Herudover er vi markedsførende og har den største erfaring med rejseforsikring. I Europæiske har vi vores egen Alarmcentral og et verdensomspændende netværk af Servicekontorer.

En yderligere fordel ved at tegne rejseforsikring hos Europæiske er, at du ikke risikerer præmieforhøjelse på dine andre forsikringer, hvis du har en skade på din rejseforsikring eller afbestillingsforsikring. Dette kan du risikere, hvis du har forsikringerne samlet i det samme selskab.

Hvornår har I åbent?

Har du spørgsmål eller ønsker at tegne en forsikring, kan du kontakte vores Kundecenter mandag-torsdag kl. 8.00-17.00 og fredag kl. 8.00-16.00 på telefon 70 10 60 30 eller ved at sende en e-mail til info@er.dk.

Befinder du dig i udlandet og er blevet syg, kommet til skade, er bestjålet, og har brug for hjælp her og nu, kan du ringe til Europæiskes døgnåbne Alarmcentral på telefon +45 70 10 90 30. Du kan også læse vores skadevejledning her.

Er du kommet hjem fra din rejse og vil anmelde en skade, kan du kontakte vores skadeafdeling hverdage kl. 9.00-16.00 på telefon 33 25 25 25. Du kan også klikke her, hvis du vil anmelde en skade online.

Må jeg arbejde på en Årsrejseforsikring?

Nej, Årsrejseforsikringerne dækker kun på rene ferierejser. Nogle studierejser er desuden omfattet, ring til Kundecenter mandag-torsdag kl. 8.00-17.00 og fredag kl. 8.00-16.00 på telefon 70 10 60 30 for at få at vide, om du er dækket på din studierejse. Du kan også skrive til info@er.dk.

Hvorfor har jeg modtaget to girokort?

Det kan være fordi, du har en rejseforsikring og en afbestillingsforsikring, som skal betales hver for sig. 

Du er altid velkommen til at kontakte Kundecenter på telefon 70 10 60 30, hvis du har spørgmål til de breve, du har fået fra os. Du kan også sende en e-mail til info@er.dk. Vi sidder klar til at hjælpe mandag-torsdag kl. 8.00-17.00 og fredag kl. 8.00-16.00.

Hvordan tilmelder jeg min Årsrejseforsikring til Betalingsservice?

Hvis du vil tilmelde din Årsrejseforsikring eller Årsafbestillingsforsikring til Betalingsservice, skal du blot sende en e-mail til info@er.dk. I din e-mail skal du oplyse dit pengeinstitut, reg.nr., kontonr. samt dit CPR-nr., så sørger vi for at tilmelde forsikringen. Du kan også ringe til Kundecenter på telefon 70 10 60 30 og afgive oplysningerne.

Hvordan anmelder jeg en skade?

Hvis du er i udlandet og har brug for hjælp med det samme, kan du enten kontakte vores Alarmcentral på tlf. +45 70 10 90 30 (døgnåben) eller vores lokale Servicekontorer, Euro-Centre, der ligger centralt placeret på alle kontinenter. Du kan også læse Skadevejledningen her.

Hvis du er kommet hjem fra din rejse, kan du anmelde din skade online eller kontakte Skadeafdelingen på telefon 70 21 29 80 på hverdage kl. 9-16.

Jeg har fravalgt ulykketillæg, er jeg så dækket ved ulykke?

Ja, du er dækket for alt, der har med lægebehandling, hospital, indlæggelse og evt. hjemtransport at gøre, hvis du har tegnet en rejseforsikring hos os. 

Ulykketillægget er en tillægsforsikring, der dækker ubegrænset tandskade samt udbetaling ved død og invaliditet. Det dækker også psykolog ved overfald.

Hvis du vil være helt sikker på at have dækning i forbindelse med tandskader, død og invaliditet, anbefaler vi derfor, at du også tegner ulykketillæg, når du bestiller din rejseforsikring.

Hvorfor skal I have mit CPR-nr., når jeg skal købe en Årsrejseforsikring eller Årsafbestillingsforsikring?

Årsagen til, at du skal oplyse os dit CPR-nr., når du køber en Årsrejseforsikring eller Årsafbestillingsforsikring, er, at dette samtidig er dit policenummer.

Hvis du eksempelvis får brug for hjælp under rejsen, behøver du ikke at kende et langt policenummer, men derimod blot at oplyse os dit CPR-nr.

Får du på et tidspunkt behov for at tegne et tillæg til Årsrejseforsikringen, behøver du derfor heller ikke at finde din forsikringspolice frem.

Dækker min forsikring hjemtransport?

Ja, alle rejseforsikringer hos Europæiske rejseforsikring (ikke afbestillingsforsikringer) dækker hjemtransport .